Hvor meget hjælper en Business Angel til?
Det er meget forskelligt, hvor meget en Business Angel hjælper til i den virksomhed, som han eller hun vælger at investere i. Det kommer blandt andet an på, hvor stort et beløb, som investoren vælger at investere, personens aftalte rolle i virksomheden og ikke mindst investorens kompetencer og erfaringer.
Kapital
Nogle investorer vælger eksempelvis at investere mindre beløb, hvor disse Business Angels dog ofte vælger at være mere aktive i iværksættervirksomheden på eksempelvis ledelsesniveau i virksomheden. Andre investerer derimod større beløb og vælger at være aktive på bestyrelsesniveau. Det kommer i sidste ende an på, hvilken Business Angel, man har at gøre med, deres egen interesse og viden, og det varierer derfor fra lån til lån.
Investorens rolle
Det er i den forbindelse også vigtigt at aftale, hvor meget indflydelse og hvor stor en rolle, den givne Business Angel skal have i virksomheden. Disse faktorer er fornuftige at få på det rene, så man er sikker på et godt match. Herved sikres også at begge parter er tilfredse, når virksomheden skal kickstartes. Det er bedre at gøre disse ting klare fra starten af, før alle parter er fuldt involveret i projektet, for at der senere opstår uenighed.
Kompetencer og viden
Rent kompetencemæssigt kommer det også an på den givne Business Angels erfaringer og netværk inden for forskellige brancher, da dette kan have stor indflydelse på, hvor meget han eller hun selv kan bidrage med i forhold til virksomheden, der bliver investeret i.
Business Angels har dog altid generelle erfaringer og kan derfor bidrage med relevante tips og kompetente råd til do’s and don’ts. Der vil derfor næsten altid være hjælp at hente fra en Business Angel på mange forskellige områder.