Netværk er essentielt for startups
Hvis man går med en selvstændig i maven og drømmer om at starte egen virksomhed, så er der mange ting man skal holde sig for øje. Hvis man er en nyopstartet virksomhed er det vigtigt at få sendt følere ud til nær og fjern og få gjort opmærksom på sin tilstedeværelse.
Man skal ikke negligere det, at have et godt netværk, i og med man potentielt kan få værdifuld viden eller andre former for inputs fra en uventet kant. Her kommer nogle tips til, hvordan man får det værdifuldt netværk og ikke mindst plejer det.
For det første er det vigtigt at være aktiv på diverse medier, Facebook, Instagram og vigtigst af dem alle LinkedIn.De sociale medier giver virksomheden mulighed for at opnå potentielle samarbejdspartnere og hvad endnu vigtigere er, at nå ud med produkter og budskaber til nye kunder.
Ved at følge forskellige relevante grupper er det muligt for virksomheden, at få kendskab til både kundernes mening om specifikke produkter, men også få information omkring hvordan konkurrenterne gebærder sig på markedet.
Dertil er det vigtigt at gøre sig klart, at man ikke altid kan opnå gode netværksforbindelser uden at give noget igen den anden vej. Hvis man vil have hjælp og sparring er det ofte man selv må bidrage med noget viden den anden vej. Networking er en svær disciplin, men ved at have både øjne og øre åbne, er det muligt at få værdifuld viden og fremtidige samarbejdspartnere, hvilket kan være guld værd for din virksomhed. Hvis der er yderligere behov for rådgivning og sparring, så er det muligt at finde hjælp hos en såkaldt Business Angel.