Hvordan undgår jeg at virke uforberedt?

Hvordan undgår jeg at virke uforberedt?

Når du som iværksætter ønsker investering fra en eller flere Business Angels, er det vigtigt ikke at virke uforberedt. Et møde med en investor kan være netop det, der skal til for at kickstarte virksomheden og vækste. Derudover har man som iværksætter ofte været en del igennem og brugt tid samt ressourcer for at nå dertil, hvor man er. Det vil derfor være utrolig ærgerligt at spilde sine chance hos en investor, fordi personen ikke opfatter en som forberedt og professionel.

 

Grundige analyser af marked, produkt og konkurrenter

Først og fremmest skal man have sørget for at have udarbejdet en grundig analyse omkring sin virksomhed, produkter, markedet og ikke mindst konkurrenterne. I den forbindelse får man som iværksætter et godt billede af virksomhedens egne styrker og svagheder samt muligheder og trusler. Her vil det være nemmere at finde frem til chancerne for vækst, efterspørgslen og ikke mindst, hvad virksomhedens potentiale helt konkret er. Her bør konkrete tal også indgå, blandt andet i forhold til økonomien og ikke mindst målgruppen.

Virksomhedens mission, vision og generelle mål er ligeledes vigtige, da det viser, at man har gjort sig tanker om, hvor man vil hen, og hvad man præcist sigter efter.

Derudover er det en god idé at udarbejde en kort præsentation – en såkaldt pitch – hvor man kan overbevise en Business Angel om, at det er den rigtige beslutning at investere i netop ens virksomhed.

Hver Business Angel er forskellig, og hver har sin egen baggrund og erfaringer. Derfor kan det være en fordel at have lavet noget research på personen før og gjort sig nogle tanker om, hvad netop denne investor kan bidrage med. Det er endnu et punkt, som er med til at gøre, at man virker forberedt og har tænkt tingene igennem.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *