Få styr på selskabsformen

Når skal starte sin egen virksomhed er der ofte stort fokus på, om at man skal have kunder og skabe salg, og i det hele taget promovere sin virksomhed og brand, hvilket selvfølgelig giver god mening.

Noget initiativrige selvstændige måske negligere, er hvorledes de juridiske aspekter i virksomheden er skruet sammen. Eksempelvis er det ikke underordnet hvilken selskabsform virksomheden har, da der er fordele og ulemper ved hver af dem. De mest banale selskabsformer er et anpartsselskab, aktieselskab, interessentskab eller den nye dreng i klassen, nemlig et iværksætterselskab.

Fordelene ved at være registreret som et anpartsselskab er, at der ikke er personlig hæftelse, hvilket er en klar fordel, hvis virksomheden går neden om og hjem. Hæftelsen er som udgangspunkt kun begrænset til man personligt har smidt i som selskabskapital.   Ved oprettelse af et anpartsselskab skal der betales 50.000kr i gebyr.

Et aktieselskab er højst sandsynligt ikke den slags selskab man starter ud med som iværksætter. Grunden består i, at det koster små 500.000 kr. at oprette et aktieselskab. Ligesom med et anpartsselskab, så hæfter ejerne heller ikke personligt for eventuelle tab.

Et interessentselskab eller bare I/S er kendetegnet ved at være ejet at få personer. Forskellen fra denne virksomhedsform og de øvrige er, at er personlig og solidarisk hæftelse.  Det vil sige, at man her hæfter med alle sine personlige aktiver og hvis en af de andre ejere smutter fra virksomheden, så hæfter man også for hans andel.

Den føromtalte nye dreng i klassen iværksætterselskabet koster kun en krone at oprette, til gengæld er man med denne selskabsform forpligtet til at opspare mindst 25% af årets overskud indtil der minimum er opsparet 50.000 kroner.  Her hæfter ejeren ikke personligt, men kun for de penge, der er skudt ind som selskabskapital. Som nyopstartet virksomhed er der mange løse ender man gerne vil have styr på, hvorfor en Business Angel kan være en god sparringspartner.